Magimestrenes lektioner i finurlig forsvarsmagi
Kom med til magisk førstehjælp, hvis dine forsvarsbesværgelser flopper! Nu kan alle magikere mellem 8-12 år nemlig komme med til Magimestrenes lektioner i finurlig forsvarsmagi på Odense Katedralskole.
Dagen består af to lektioner af hver en times varighed, og du lærer at lave fortryllede beskyttelsesposer propfyldt med urter, men det er ikke alt. Du lærer også indgående om de bedste besværgelser, når det kommer til at afværge ond trolddom og mørk magi.
Det er kun lørdag magimestrenes deler ud af deres unikke viden om finurlig forsvarsmagi, så skynd dig at købe din billet.
Magiske Festmiddage på Odense Rådhus
Drømmer du om at sætte tænderne i braiseret svinekæber med troldeblodssauce? Eller får tanken om heksegryde med frølår mundvandet til løbe? Så må du ikke snyde dig selv for muligheden for at komme med til den overdådige festmiddag på rådhuset.
Festmiddagen består af en eventyrlig tre-retters menu, finurlige magiske indslag og livemusik med middelaldertoner. Tag din ven, din mor eller dine børn i hånden, og oplev byens rådhus på en helt ny måde.
Men skynd dig, vores fabelagtige festmiddage er altid populære...
Magisk festmiddag torsdag Magisk festmiddag fredag
Litterær Thesalon hos A. C. Perchs Thehandel
Du skal også skynde dig at svinge tryllestaven over billetknappen til Magiske Dage Odenses første litterære Thesalon, hvis du - ligesom os - synes, at Victoriatidens London er et besøg værd. Perchs Thehandel udgør intet mindre end en magisk kulisse, når musik, litteratur, dufte og smage samles til en eventyrlig oplevelse for alle dine sanser.
Det er bare med at finde oldemors fineste kniplinger og oldefars hvide handsker og høje hat frem - så ses vi til en oplevelse ud over det sædvanlige, når du inviteres til britisk Afternoon Tea à la Magiske Dage Odense.
Litterær thesalon fredag Litterær thesalon lørdag
Magiske hilsner
Christa - elverdronning af magicae verba
|