|
Kære magiker
Magiske Dage Odense 2022 er slut, og Odins slør har igen lagt sig tungt og tæt over Odense. Men selvom besværgelserne ikke længere fylder luften, og gaderne ikke længere vrimler med mytiske væsener, hekse og troldmænd i alle aldre, så lever magien stadig i de oplevelser og minder, I har taget med jer hjem fra festivalen. Jeg håber, at minderne lever helt til næste år, hvor vi forhåbentligt ses igen.
Magiske hilsner
Louise - cand.fe. i bogstavtrylleri og vildfarne nyheder
|
Vi har brug for DIN mening!
Det er altid vores mål at give jer gæster en god oplevelse på festivalen, og der er helt sikkert noget, vi stadig kan gøre bedre. Hvis du deltog på Magiske Dage Odense 2022, så ved du bedre end nogen anden om udvikling og forbedring er nødvendig - og hvor vi skal sætte ind. Vi vil derfor sætte stor pris på, hvis du vil udfylde vores spørgeskema. Sammen kan vi gøre Magiske Dage Odense endnu mere magisk.
På forhånd tusind tak for din besvarelse. Besvarelserne er afgørende for festivalens udvikling, og vi læser hver eneste besvarelse.
|
Tak for i år
Fra mig og alle os bag festivalen skal lyde en kæmpestor tak til hver og én af jer, der mødte op, legede med og endnu engang gjorde Magiske Dage Odense til en fantastisk festival. Jeg håber virkelig, at vi ses igen til Magiske Dage Odense 2023!
Husk du kan altid følge med på magiskedageodense.dk, Magiske Dage Odenses Facebook-side og Magiske Dage Odenses instagramprofil for at høre absolut sidste nyt om festivalen.
Jeg håber, at du vil læse med her i nyhedsbrevet igen til næste år. Indtil da - hav det eventyrligt, min magiske ven!
|
|
|
|
|