Så er det nu, at din stemme kan være afgørende for, om Magiske Dage Odense vinder Best of Odense i kategorien ”Bedste turistattraktion”.
Du kan stemme på os her.
Afstemningen løber frem til den 21. oktober kl. 12.00.
Vi er utroligt stolte af at være nominerede, og det er særlig vigtigt for os at det er i kategorien ”Bedste turistattraktion”. Hvad der startede som en aften med magi for børn på Næsby Bibliotek for 20 år siden, er vokset til en festival der tiltrækker op til 20.000 gæster fra hele landet. Det havde vi aldrig troet ville ske. Hvor er det fantastisk!
Magiske Dage Odense er Odense Bibliotekernes kærlighedserklæring til fantasy-litteraturens mange fantastiske verdener – både nye som Game of Thrones og klassikere som Alice i eventyrland. Det er leg, magi og litteraturformidling på en helt unik måde.
Vi er dybt taknemmelige for, at I alle kommer år efter år fra nær og fjern og leger med, og forhåbentligt har så god en oplevelse, at I vil give os jeres stemme i Best of Odense.