Nu er det i morgen, at festivalen så småt skydes i gang! Og det kan ikke siges nok: Vi glæder os helt vildt! Der pyntes, planlægges og trylles i ét væk, så vi står klar med en sprudlende, levende og fuldstændig fantastisk festival i år igen.
Som prikken over i'et og tryllestøvet i staven ville vi - ovenpå en ordentlig omgang magisk festival - blive virkelig glade og stolte over at vinde. Så hvis du ikke allerede har kigget forbi afstemningen og været med til at bestemme, hvem der kan sikre sig den ærefulde titel som årets tusistattraktion, så vil vi gerne bede dig bruge to minutter på at stemme. Du kan stemme nu og frem til fredag d. 21. oktober kl. 12.00.
Du kommer til selve afstemninge ved at følge linket her.
Og så er det ikke andet tilbage end at ønske alle en fantastisk festival - vi glæder os til at se jer allesammen derude i Odenses gader og stræder.