Fra den 10. september kl. 10.00 kan du se hele festivalens program lige her på siden. Billetsalg og tilmelding åbner først op den 17. september, men du får en hel uge til at planlægge, hvilken af de mange aktiviteter du ønsker at deltage i. Præcis lige som foregående år, er det kun enkelte aktiviteter på festivalen, hvor tilmelding eller billet er nødvendig.
Magiske Dage Odense er en festival der mest af alt kan betegnes som en byfest, med langt de fleste aktiviteter på festivalen placeret i byrummet og rundt omkring i Odenses gader. Der er ikke nogen ind- eller udgang på festivalen, og der kræves ikke entré. Enkelte aktiviteter er lukkede arrangementer, hvor billet eller tilmelding er nødvendig, men skulle du ikke have lyst eller mulighed for at deltage i dem, kan festivalens magi opleves frit i det åbne byrum.
Vi håber, at I vil tage godt imod programmet - for selvom tingene ikke helt hedder det samme mere, så lever magien videre i os allesammen!